Archive for the iTunes Category

Det meste at det musik jeg køber er gennem iTunes, Beatport eller Bleep. Det kan være svært at købe musik digitalt hvis man ikke ved hvad man går efter, derfor søger jeg inspiration på musiksider og DJ-charts. Som man har kunne læse her vil jeg gerne lave mine egne charts og dermed gøre det lettere for andre at købe musik. Det der holder mig tilbage er ønsket om at præsentere de, efter min mening,  10 bedste sange inden for en specifik genre. Det kræver et stort overblik, alt for meget arbejde og tid. Derfor kommer der her 2 x 10 numre som måske ikke er min “top 10″ men som jeg holder rigtig meget af, vi starter med Jazzen:

Jazz:

Recado Bossa Nova - Hank Mobley

Midnight Blue - Kenny Burrell           

Compared to What - Roberta Flack           

The Sidewinder - Lee Morgan           

Call Me - Lea DeLaria           

The Jody Grind - Horace Silver           

Good & Bad (Jazz Mix) - Povo           

Oh, What a Beautiful Morning - Ray Charles & The Count Basie Orchestra           

Blue Cycles - The Five Corners Quintet           

The Beat Goes On - Buddy Rich           

 

Nu Jazz:

Repeat After Me - Marco Di Marco featuring Nathan Haines           

Reason to (feat. Kathrin DeBoer) - Aaron Jerome           

Blackeyedsusan - Jose James           

One Day - 2 Banks Of 4           

Spinning 6 Tunes - Big Bang           

Inviolatin - Gerardo Frisina           

Cellophane - Ashley Slater’s           

Koop Island Blues - Koop           

Day Job (Alister Johnson Remix) - Sunshine State           

Ever Fallen In Love - Nouvelle Vague            

Få et MaxTale telefonabonnement og en ny iPod shuffle med 5 valgfrie musikdownloads hos TDC for en krone. Jeg spekulerer på om prisen er inklusiv en tekniker til at lægge de 5 numre ind på iPoden. Så vidt jeg ved er tdcmusik.dk hvor numrene kommer fra nemlig ikke kompatible med en iPod, fordi de kun understøtter Microsofts format. TDC er dog endelig begyndt at sælge mp3 filer der kan afspilles på en iPod og de har på nuværende tidspunkt 600.000 mp3′er ud af 1,4 mill. numre, så helt vagfrit er de 5 downloads vidst ikke. :)

Det griber om sig alle de spændende community sites man kan være medlem af. Myspace er jo for dem der kan lide at lytte til musik og have offentlige samtaler med andre mennesker om alt i verden. Jeg må indrømme at luften lidt er feset af min profil, der sker ikke det store derinde længere. Det betyder ikke at jeg er træt af Myspace, nu bruger jeg det bare til at lytte til musik og holde mig opdateret.

Så er der Linked in som er et mere professionel community site, her handler det om at danne netværk der kan gavne ens arbejdsliv, her ligger CV og andet godt og her har jeg selvfølgelig en profil, fordi jeg jo snart skal ud og have mig et job.

Jeg er ny bruger af facebook, og her kan man ligesom på Myspace føre samtaler, have venner og være medlem af grupper. Der er vist nok noget med nogle billeder også men jeg har ikke haft tid til at sætte mig dybere ind i sagerne.

Ilike er iTunes forlængede arm. Her kan man følge med i hvad ens venner lytter til af musik i deres iTunes, og man kan se hvis musiksmag der mest ligner ens egen og meget mere. Men det bedste ved Ilike er helt sikkert musikquizzen der aldrig stopper, man lytter til et nummer og gætter derefter på en kunstner, det er cool.

Og nu er jeg, midt i min travle eksamens tid, gud hjælpe mig blevet tagged. Jeg lover dig, Rasmus, jeg kommer på så snart jeg er færdig med min uddannelse.

Besøg mine profiler her:
Myspace
Linked in
iLike
Facebook

Hvis du en dag møder mig i Second Life må du gerne give mig et spark, jeg tror nemlig at det er den helt store tidsrøver. Second life står ikke på listen over ting jeg vil bruge min tid på selvom det lyder helt vildt spændende.

Her mens jeg har boet i London, er jeg tit blevet spurgt om, hvad der er af dansk musik man kender til i udlandet. Det har været svært at svare på fordi jeg faktisk ikke rigtig ved, hvad der egentlig er kommet igennem nåleøjet ikke kun i England men i resten af verden. Så jeg prøver; Kashmir og får svaret joo det siger mig noget, Mew, mmm ved ikke lige, Junior Senior, ahh ja det er dem der med… hvad er det nu?, Trentemøller, nå gud er han dansk. I desperation ender jeg med at nævne Aqua og jo, jo det kender alle. Respekt for det forretningsmæssige og evnen til at ramme en musikgenre lige i øjet, men musikalsk er jeg ikke specielt stolt af Aqua.
Heldigvis ved jeg at der bliver lavet meget rigtig god musik, for tiden er min ynlingsplade dansk. Det er Owusu & Hannibal der lige har udgivet deres debut på et amerikansk pladeselskab, så de er da kommet uden for landets grænser. Tjek deres Myspace her eller på iTunes her. Den kræver et par gennemlytninger men så er den heller ikke til at slippe igen.
Jeg tror jeg vil lave en linkliste her på min blog til ære for dansk musik jeg synes vi kan være stolte af, så kan vi om ikke andet gå at være stolte sammen her i Danmark.

Fandt lige ud at at man kan lægge sit iMix på bloggen, så det skulle lige prøves.

Det tager præcist en halv time at køre på arbejde i min store røde bus, og jeg bliver køresyg af at læse. På det sidste har jeg tjekket podcasts ud pga. af hele snakken på Musikerens blog, og jeg må sige at det ikke er lykkedes mig at finde mange danske musiker der udnytter mediet fuldt ud, men det kommer nok. Til gengæld er mit behov for underholdning til og fra arbejde dækket for noget tid fordi jeg er stødt på hjemmesiden Paris DJs. Ind på siden, find linket, knald det ind i ITunes eller hvad du ellers bruger, og så har du over 30 x halve timers dj-set af franske djs. Det er Soul, funk, reggae, latin, jazz, electro, disco alt det gode, ren musik - må man virkelig det i Frankrig!? Nå men hvis man foretrækker noget med snak på, så har Gilles Peterson 6 x radioshow hvor han er taget til Brasilien for at interviewe alle de gamle stjerne, den kan også findes på ITunes. Det er så her jeg tager imod gode podcast-råd til min bustur.. nogen?