Musikbranchen er kommet ind i kampen
Posted by: Malene Garp in internettet, Danmark, arbejde, Music Management uddannelsen, Musik
Jeg deltog i The Future of Music konferencen i Århus dagen før Spotfestivalen. I forbindelse med min uddannelse har vi været til en del af den type arrangementer b.la. til Midem i Cannes, Popkomm i Berlin og en række arrangementer i Danmark. Hvis man skærer alle konferencerne over en kam, har de været præget af klynkende musikbranchefolk der har set deres forretningsgrundlag smuldre pga. piratkopiering.
Det er vidst ikke længere nogen hemmelighed at branchen har sovet lidt i timen hvad opfindelsen af lovlige alternativer angår og at musikbranchen ikke er kendt for at være helt fremme på beatet, når det gælder udnyttelsen af det digitale område.
Konferencen i Århus adskilte sig ved at være klynkefri. Jeg fik et indtryk af at oplægsholderne var branchefolk, der var kommet sig over chokket og nu måtte se at komme videre. Der var en masse nye spændende tiltag og idéer, som helt sikkert kan inspirere de fremmødte danske branchefolk. Jeg skal ikke sige om det var et bevidst valg fra Innovation Labs side at undgå repræsentanter fra de store og lidt tunge pladeselskaber, men det var forfriskende ikke at skulle høre om hele piratkopieringsproblematikken igen.
Entries (RSS)