Archive for the bolig Category

I forbindelse med praktikken skal der udfyldes en kontrakt der indeholder en kort beskrivelse af, hvad jeg skal have ud af opholdet og de konkrete arbejdsopgaver jeg vil få. Da jeg har forsøgt at formulere, hvad jeg kunne tænke mig at lave over mail uden egentlig at få en konkret tilbagemelding, valgte jeg at arrangere et møde med Wall of Sound.
Det hjalp gevaldigt at sidde og tale om tingene, jeg har tænkt meget over ikke at kræve for meget af praktikstedet, hvilket har betydet at mine mails måske har været for åbne og ukonkrete. Vi fik en god snak, og det virker som om, at jeg kan komme til at lave de ting jeg gerne og vil. Jeg mødte de fleste på stedet, og alle gav udtryk for at de glædede sig til at jeg kom.

Det lykkedes at finde en lille lejlighed i London for de 4 måneder jeg skal være i praktik. Vi prioriterede beliggenhed frem for kvadratmeter og endte med en lejlighed meget tæt på Paddington station (west) hvilket er super centralt og kun et par stop med metroen fra mit praktiksted. (www. gumtree.com er et fantastisk sted at finde boliger i London)

Min praktik på Wall of Sound starter den 4. sep. kl. 11. Jeg tager derover den 15-17 august for at se på små, meget dyre lejligheder. Det har vist sig at være et problem at finde noget for 4 måneder, da ejernes minimum for fremleje ofte er 6 måneder. Det skulle være muligt at få et værelse i en lejlighed, men da min kæreste tager med ville det være rart at have sit eget sted med eget køkken, bad osv.