Min praktik er ovre. Det er lidt vemodigt at sige farvel til Wall of Sound. Jeg fik taget afsked med alle mine kollegaer i dag og vi gik nogle stykker ud og spiste frokost. De havde skrevet et fint kort til mig og købt chokolade og champagne og jeg fik takket og bukket. Havde glædet mig en lille smule, fordi nu har jeg et par uger i London før vi tager hjem, jeg har nemlig stadig en masse jeg gerne vil lave, se og fotografere.

Men jeg er tilfreds med mit ophold, selvom det ind imellem har været lidt svært for mig at få nok at lave. Jeg har lært en masse om musikbranchen men også om hvordan man gør ting herovre. Det mest overraskende har nok været det meget tydelige hierarki både i samfundet og på arbejdspladserne. I det lys tror jeg måske, at jeg med min danske måde har overskredet nogle grænser for, hvad man som praktikant kan tillade sig. Men jeg er vant til hjemmefra at forskellige arbejdsområder sagtens kan overlappe hinanden og at inputs er velkomne. Jeg kan sagtens se fordelene ved deres stramme opdeling af opgaverne, specielt hvis man har travlt, men jeg synes faktisk at det bremser kreativiteten en lille smule. Læs mellem linierne, at jeg stadig undre mig over at man ikke har udnyttet min arbejdskraft bedre ☺.

Vi tager hjem den 20. december til det helt store juleræs og jeg glæder mig faktisk lidt, har besluttet mig for at prøve at finde et arbejde jeg kan passe sideløbende med mit studie og min bacheloropgave. Efter at have passet mit job på Wall of Sound i de her måneder har jeg virkelig fået lyst til at komme i gang derhjemme også.

Jeg startede denne blog for at familie, venner og alle andre kunne følge med i mit praktikophold, jeg er blevet rigtig glad for at blogge og har derfor besluttet mig for at forsætte, så kom endelig tilbage, jeg skriver jævnligt.

Til min egen forundring har jeg erfaret at jeg trives godt med høj musik mens jeg arbejder. Det skal så lige siges at mit arbejde for tiden ikke kræver den store hjernekapacitet, hvilke kan være grunden til at det fungerer for mig. Jeg elsker høj musik når jeg er hjemme, og her de sidste par måneder er jeg mildest talt blevet blæst ud i 5 ud af 7 timer om dagen på mit arbejde også. Det er skønt at få lov til at høre musik når man nu arbejder i musikbranchen, og nej det er ikke nogen selvfølge. Er det ikke noget med at musik er godt mens man arbejder, noget med at hjernehalvdele bliver stimuleret og bedre arbejder sammen!? Sikker på at min hjerne bliver forbedret betydeligt, er ikke helt sikker på om det er dobbelt så godt når der kører to numre på een gang.

Jeg har gjort mig en del tanker om hvordan jeg bruger nettet. Meget af min tid går på research både for Wall of Sound og for mig selv. Min bachelor opgave nærmer sig jo også med hastige skridt. Jeg har opdaget en masse blogs, jeg ikke før har set og det slår mig at afsenderen på mange af dem er anonym. Jeg forstår hvorfor på de sider med meget privat indhold, men undrer mig over, hvorfor dem der virkelig har noget på hjertet ikke vil stå ved det. Hvis man har en god blog kan det da kun gavne en både på det arbejdsmæssige og det sociale plan. Det er klart at det kan hæmme ens indlæg at man skal tænke over om ens fremtidige arbejdsgiver kommer til at læse det, men sådan er det jo at lægge ting ud på nettet, Google er nådesløs.
Det kan virke lidt spooky at have information om sig selv flydende rundt i cyberspace, og det kan være lidt af en personlig overvindelse. Jeg oplevede før jeg tog til London at blive genkendt af vild fremmede, fordi de havde set mit billede på Myspace, to gange endda. Det resulterede i at jeg ændrede (start)billede af mig selv, til et hvor jeg var knap så genkendelig. Det var som om, at hele den store fremmede masse af mennesker på internettet kom lidt for tæt på.

Fordi jeg har denne blog, har jeg haft fornøjelsen af at møde en ung musikvidenskabsstudine fra København der lige som mig bor i London for en tid i forbindelse med studiet. Vi sidder meget i den samme situation, har haft mange af de samme oplevelser af englændere, engelsk kultur, engelsk mad osv. Derudover har vi jo også musikken til fælles og er begge meget optaget af kommunikation på internettet. Læs hendes blog her. Jeg håber at der i fremtiden opstår flere nye blog-bekendtskaber af den her slags.

På mit arbejde hos Wall Of Sound sorterer jeg alle de mails der kommer til selskabet uden direkte modtager. Forleden modtog jeg en mail fra en bekymret far, der skrev fordi hans søn gennem Myspace var blevet lovet en pladekontrakt hos Wall Of Sound. Han syntes at det lød lidt for utroligt, så nu ville han lige ha’ det bekræftet. Det viser sig så, at der er en fyr der bruger min chefs navn på en Myspace side hvor han også skriver om sin rolle som chef for Wall of Sound for på den måde at komme i kontakt med håbefulde drenge i rockbands. Jeg vil slet ikke tænke på motivet bag dette cover up og manden har ikke fortjent et link fra min side.

Jeg har snart vænnet mig til at være praktikant nu hvor det snart er slut. Det har været fedt at være hjemmefra, men jeg glæder mig til at komme hjem igen, har endda købt flybilletterne.
Dagligdagen har ikke ændret sig det store her på det sidste, jeg føler stadig ikke at de udnytter min arbejdskraft fuldt ud, hvilket jeg ikke helt forstår. Hvis jeg var arbejdsgiver ville jeg nok forsøge at få mere ud af de ekstra par hænder, det er endda gratis. Jeg har stadig mine sjovere projekter hos selskabet, men de er ikke så højt prioriteret. De kommer tit på hold når andre end mig selv skal ind over, så jeg må vente, tålmodigt. Nå, men nogle dage savner jeg virkelig at have noget at rive i, andre dage er ok.

I endnu et forsøg på at kortlægge den engelske musikbranche tog jeg med en kollega til et arrangement for licenserings-folk, hvor jeg fik hilst på gud og hvermand. Der bliver afholdt tilsvarende ting i Danmark, hvor man mødes og snakker. Selvom branchen herovre er så meget større kender alle alligevel hinanden. Jeg er glad for at møde mennesker fra alle de seje pladeselskaber og glad for at se at de er lige så almindelige som alle os andre. Det var faktisk en rigtig god aften. Når det er sagt så hader jeg folk der puster sig op, spiller smarte og snakker om hvor fede de er. Lige så befriende manglen på janteloven er herovre, lige så anstrengende kan det være.

Mit DJ job på Guanabara gik bedre end første gang, jeg spillede mere roligt til at starte med og satte stille tempoet op, jeg var sat på til at spille både kl. 21 og kl. 01 så det blev en lidt sen aften. Det er stadig et dejligt sted, dog udviklede der sig en desperat og lummer stemning fra et par mænds side, da jeg i slutningen af aftenen var der med min veninde. Men det er vel hvad man kan forvendte, måle ud fra mængden af drinks skyllet ned på det sted en torsdag aften.

Torsdagen blev efterfulgt af en weekend med gæster fra København. Der blev shoppet, spist god mad, drukket øl osv. Vi var også oppe i London Eye som var en hel fantastisk oplevelse og helt klart anbefalelsesværdig. Så gør det!

I lørdags havde jeg et møde med med Mette Buhl, en dansk manager der er bosiddende i London. Jeg var blevet foreslået et opkald til hende af vores fælles veninde Katrine Ring. Jeg tog egentlig kontakt med Mette for at snakke om den engelske musikbranche set med danske øjne, altså andre end mine egne. Vi fik vendt mange flere ting og endte til sidst på en natklub. Meget hyggelig aften, hvor vi også fik snakket om mine egne små projekter jeg går og sysler med herovre, men mere om det senere. Desværre blev jeg meget træt i løbet af aftenen og måtte gå hjem, havde feset rundt i London hele dagen for at finde spray-maling, og nej jeg er ikke begyndt at male graffiti. En hel dag i Londons kerne kan godt nappe alt ens energi.

I torsdags mødte jeg årgangen under min egen på Music Management studiet, der var på studietur til London. Desværre havde det ikke været muligt at få en aftale med Wall of Sound, så jeg tog ud og mødte dem i byen. Vi havde en meget hyggelig aften på en bar i Soho hvor vi fik vendt, hvis ikke verdenssituationen, så den elektroniske verdenssituation. Masser af gode idéer og sjove historier kom på bordet og en del fadøl blev skyllet ned. Vi fik også en snak om praktik selvom der er et år til at de skal til det, men det er klart at de allerede er begyndt at overveje muligheder.
Jeg fik først halet kameraet frem da de tre trætteste var gået, så dokumentationen er lidt halv. Niller Wischmann underviser årgangen og er med på studietur for at holde styr på tropperne, ved siden af ham er det Rasmus, Louise og Mads (ham med arme om pigerne - det græske trick) til sidst er det så mig.