Nu har jeg skrevet min praktikrapport, og dermed taget det første skridt i mit sidste semester. Det har været en god øvelse der har åbnet mine øjne endnu mere for, hvad det virkelig er, jeg har fået ud af mit ophold i London. Opgaven bærer præg af min interesse for organisation, og beskriver forholdene på Wall of Sound og det hierarki der betyder så meget for hele omgangsformen. Jeg har fået en fornemmelse af at det ikke kun er hvor jeg har været, men at det stærke hierarki blomstrer i meget af det engelske erhvervsliv. Danskere er nok mere til en flad struktur - jeg er i hvert fald, og jeg kan nærmest ikke vente med at blive færdig med music management uddannelsen og få et job. Gerne et hvor man kan bruge hinanden og lytte til hinanden uanset om man er chef eller sekretær.

Det har været super fedt at komme hjem igen, vi er i Danmark men ikke helt hjemme da vores lejlighed er fremlejet til to raske piger (græske) der først rejser den 1. januar. Indtil da bor vi på min venindes sovesofa. Men det har været noget at et juleræs at komme hjem til og der her ikke været mange ledige øjeblikke. Til gengæld er vi blevet forenet med rugbrød og matadormix og det har været helt forrygende at vælte sig i juleand og flæskesteg.

Jeg har travlt med at gøre mig klar til at tage hjem, vi flyver på onsdag (d. 20. dec) derfor er der ikke så meget tid til at skrive. Men her lige et par vinterbilleder fra London. Ikke fordi der her er særlig koldt og december-agtigt, vi har ikke været under frysepunktet endnu.

Det er jo altid rart at møde danskere i London. I mandags havde jeg en aftale med nogle journaliststuderende fra 7. semester. De laver eksamensopgave om danske musikere og branchefolk der arbejder i London. Jeg blev kontaktede igennem denne blog og vi mødtes til et interview. Det er et rigtig spændende multimedie projekt der bliver tilgængeligt på journalisthøjskolens hjemmeside. Glæder mig til at se hvad de får ud af de musik folk de har talt med herovre. Har lidt stress over hvad der kommer ud af mødet med mig, skægt som en tændt båndoptager kan få en til at miste overblikket over egen talestrøm.

Min praktik er ovre. Det er lidt vemodigt at sige farvel til Wall of Sound. Jeg fik taget afsked med alle mine kollegaer i dag og vi gik nogle stykker ud og spiste frokost. De havde skrevet et fint kort til mig og købt chokolade og champagne og jeg fik takket og bukket. Havde glædet mig en lille smule, fordi nu har jeg et par uger i London før vi tager hjem, jeg har nemlig stadig en masse jeg gerne vil lave, se og fotografere.

Men jeg er tilfreds med mit ophold, selvom det ind imellem har været lidt svært for mig at få nok at lave. Jeg har lært en masse om musikbranchen men også om hvordan man gør ting herovre. Det mest overraskende har nok været det meget tydelige hierarki både i samfundet og på arbejdspladserne. I det lys tror jeg måske, at jeg med min danske måde har overskredet nogle grænser for, hvad man som praktikant kan tillade sig. Men jeg er vant til hjemmefra at forskellige arbejdsområder sagtens kan overlappe hinanden og at inputs er velkomne. Jeg kan sagtens se fordelene ved deres stramme opdeling af opgaverne, specielt hvis man har travlt, men jeg synes faktisk at det bremser kreativiteten en lille smule. Læs mellem linierne, at jeg stadig undre mig over at man ikke har udnyttet min arbejdskraft bedre ☺.

Vi tager hjem den 20. december til det helt store juleræs og jeg glæder mig faktisk lidt, har besluttet mig for at prøve at finde et arbejde jeg kan passe sideløbende med mit studie og min bacheloropgave. Efter at have passet mit job på Wall of Sound i de her måneder har jeg virkelig fået lyst til at komme i gang derhjemme også.

Jeg startede denne blog for at familie, venner og alle andre kunne følge med i mit praktikophold, jeg er blevet rigtig glad for at blogge og har derfor besluttet mig for at forsætte, så kom endelig tilbage, jeg skriver jævnligt.

Her mens jeg har boet i London, er jeg tit blevet spurgt om, hvad der er af dansk musik man kender til i udlandet. Det har været svært at svare på fordi jeg faktisk ikke rigtig ved, hvad der egentlig er kommet igennem nåleøjet ikke kun i England men i resten af verden. Så jeg prøver; Kashmir og får svaret joo det siger mig noget, Mew, mmm ved ikke lige, Junior Senior, ahh ja det er dem der med… hvad er det nu?, Trentemøller, nå gud er han dansk. I desperation ender jeg med at nævne Aqua og jo, jo det kender alle. Respekt for det forretningsmæssige og evnen til at ramme en musikgenre lige i øjet, men musikalsk er jeg ikke specielt stolt af Aqua.
Heldigvis ved jeg at der bliver lavet meget rigtig god musik, for tiden er min ynlingsplade dansk. Det er Owusu & Hannibal der lige har udgivet deres debut på et amerikansk pladeselskab, så de er da kommet uden for landets grænser. Tjek deres Myspace her eller på iTunes her. Den kræver et par gennemlytninger men så er den heller ikke til at slippe igen.
Jeg tror jeg vil lave en linkliste her på min blog til ære for dansk musik jeg synes vi kan være stolte af, så kan vi om ikke andet gå at være stolte sammen her i Danmark.