Der var lagt op til den helt store koncertoplevelse på spillestedet Scala ved King’s Cross, men søndagen før var en fyr blevet skudt og dræbt så hvad der før var klub er nu gerningssted. Derfor blev koncerten i går aflyst, i stedet afholdt man en mindre koncert på en bar rundt om hjørnet, “The Big Chill House”, der vist nok ellers er forbeholdt easy listening. Koncerten var ikke annonceret så det var kun dem der lige kendte til arrangementet der kom, hvilket gjorde at der hverken var for mange eller for få mennesker.
Han spillede, med fuldt bandt, i halvanden time. Det var rigtig godt at høre det live, det var god gammeldags funk og heldigvis lige en tand hårdere end på pladen. Han var meget i front og meget underholdende, han både ser speciel ud, bevæger sig specielt og taler specielt, i det hele taget en virkelig speciel fætter. Han sang rigtig godt, men der var også fokus på musikken der efter min mening helt klart bar koncerten. Til tider blev det dog lidt for tungt og blues-agtigt til min smag men størstedelen af numrene var rigtige røv-rystere.

Nu er jeg snart igennem min 3. uge på PIAS / Wall of Sound. Jeg overlevede min receptionist tjans og mødte glad og veloplagt op mandag morgen for at se mine nye udfordringer i øjnene. Det viste sig desværre at mine opgaver ikke havde ændret sig markant så jeg bad om et møde med chefen, som jeg på det tidspunkt faktisk ikke havde fået snakket med. Det lykkedes mig først at få mødet med ham i går. Mit budskab til ham var at jeg ønskede at blive mere involveret i musikdelen af selskabet og i A&R folkenes arbejde, og svaret tilbage var at han vil tale med dem og prøve at finde en løsning. Jeg føler lidt det er en kamp for mig at blive lukket ind i varmen, men den er ikke tabt endnu.

Jeg er blevet booket til et dj-job i London på Guanabara, hvor jeg skal spille inden koncert med Carla Alexandar. Carla er fra Rio de Janeiro men bor i København, hun har lige udgivet sit første soloalbum Sambamuffin, aftenen er en ud af flere, arrangeret af Rasmus Schack fra Mid Week Breaks (Rust).
Så det glæder jeg mig meget til, det er den 5. oktober.

Der var det helt store arrangement på Fabric i fredags. Wall of Sound stod for kunstnerne i hovedrummet, programmet bestod af en række dj’s og Mekon som live act. At være på stedet var en oplevelse i sig selv. Jeg var der nogle år tilbage, men havde ingen idé om hvor stort det det sted i virkeligheden er og hvor mange mennesker der er plads til, VIP området er nærmest på størrelse med Rust. Nå men de spillede meget hårdt, vi fandt en dj i rum 3, der spillede blødere og sådan lidt afro-inspireret, ellers var resten benhård techno.
Mekon, ja det var ikke særlig godt, de havde nogle enkelte momenter, men derudover var det noget værre rod med alt for mange forskellige solister og for lange pauser mellem numrene osv. Jeg synes dog at Roxanne Shante der synger/rapper på en del af Mekons ting var ret god.
Musikken gik ikke lige ind, men det var en hyggelig aften.

Desværre har jeg været nød til at lægge mig syg, siden weekenden har jeg kæmpet imod influenzaen og måtte bukke under tirsdag. Heldigvis fik jeg en mail fra receptionisten i går om, at hendes rejse var blevet afbrudt og at hun ville komme på arbejde i dag. Derfor kan jeg i dag blive hjemme med nogenlunde god samvittighed. Jeg går glip af release på Iain Archer’s plade i aften, men håber til gengæld at kunne slæbe mig på arbejde i morgen.

Det giver mig så tid til at tage stilling til nogle plader jeg fik med hjem fra PIAS / Wall of Sound da jeg besøget dem i august. Det skulle være nogle af de vigtige udgivelser lige nu. Jeg linker ikke til kunstnernes hjemmeside, men til myspace hvor man kan høre musikken.

Soulwax er fra Belgien deres plade hedder Nite Versions. Jeg har faktisk hørt den en del, men det er helt klart en klubudgivelse så den kræver et specielt humør. Genren spænder fra electro til techno og indeholder mange andre genrer som f.eks. rock og pop, de tillader sig bl.a. at smadre Lipp nummeret Funkytown, men det er ikke så mærkeligt da 2manydj’s er inde over pladen, altså dem med de skøre mash-ups. Soulwax vil for mig stadig være dem der har lavet det fedeste remix af Gorillaz singlen Dare, ligegyldig hvor mange gode plader de ellers udgiver…..elsker det!

Mekon – Some Thing Came up er også en klubudgivelse men af den lidt hårdere skole. Jeg har det lidt dobbelt med den her plade, fordi noget at det er virkelig godt og andet er alt, alt for hårdt til mig. Jeg regner med at skulle høre ham på fredag på clubben Fabric hvor der er PIAS / Wall of Sound aften, så må vi se om jeg kan klare det.

Amp Fiddler - Afro Strut. Det er bare soul, funk, jazz og alt det gode. Dejlig plade man også kan høre når man er lidt sløj og træt. Jeg har hørt hans forrige plade en del, men jeg vil ikke sige at den er bedre måske bare anderledes. Jeg håber at få muligheden for at høre ham live mens jeg er herovre.

Little Barrie – Stand Your Ground. Jeg ville nok betegne musikken som rock n’ roll, det lyder som noget der er indspillet i 1968 eller noget. Og det gør det bestemt ikke dårligt efter min mening. Det er ikke den plade jeg kommer til at høre mest, men jeg syntes at han synger godt og lige under rocken ligger soul’en og lurer, og det kan jo godt gøre mig lidt glad.

Nu er min første uge på PIAS/Wall of Sound gået og jeg må sige at jeg er lidt mast. Jeg er ved at finde ud af hvordan det hele fungerer, og opgaverne føles meget lettere her på slutningen af ugen. Jeg har dog stadig svært ved nogle telefonopkald fordi nogle mennesker bare snakker alt for hurtigt jeg har lavet nogle fejl på den konto. Der har været nogle meget travle dage og nogle der har været mere stille. I de stille perioder har jeg bedre mulighed for at følge med i hvad der forgår omkring mig. Jeg sidder i samme rum som 3 A&R medarbejdere og en der står for licensering, og når alle er på deres pladser er der godt nok gang i den. Jeg får hørt virkelig meget rigtig god musik, meget af det har jeg aldrig hør før, men jeg må indrømme, at jeg ikke som jeg plejer, sætter musik på så snart jeg kommer hjem.

I går spillede et af selskabets kunstnere Infadels på en universitets bar hvor alle fra pladeselskabet deltog. Infadels var det sidste band på sommers Roskilde festival, jeg var lige hurtigt forbi efter Roger Waters, men jeg var træt og ikke videre imponeret, så jeg tog hjem. Men i går var super fedt, der var nok omkring 700 mennesker og en fantastisk stemning der var helt oppe og ringe allerede et par numre inde i koncerten. Og da de jo starter tidligere herovre var klokken på det tidspunkt kun 22. Dem der kender mig ved, at rock ikke er min stærkeste side, men det her band var helt fantastisk på en scene og havde mange og meget markante elektroniske elementer i deres musik. Det er godt nok sjældent at man høre nogle ordentlige breaks i rockmusik og det satte jeg stor pris på i går.

Min kæreste Joakim har nu arbejdet for et reklamebureau en uge, han er PHP-udvikler og sådan nogen har vist kronede dage i London. Han skal været et nyt sted fra på mandag og muligvis fire uger frem. Han er lige så smadret som mig om aftenen så vi har begge glædet os lidt til weekenden. Her fredag aften sidder vi begge og hænger foran computeren…