I lørdags havde jeg et møde med med Mette Buhl, en dansk manager der er bosiddende i London. Jeg var blevet foreslået et opkald til hende af vores fælles veninde Katrine Ring. Jeg tog egentlig kontakt med Mette for at snakke om den engelske musikbranche set med danske øjne, altså andre end mine egne. Vi fik vendt mange flere ting og endte til sidst på en natklub. Meget hyggelig aften, hvor vi også fik snakket om mine egne små projekter jeg går og sysler med herovre, men mere om det senere. Desværre blev jeg meget træt i løbet af aftenen og måtte gå hjem, havde feset rundt i London hele dagen for at finde spray-maling, og nej jeg er ikke begyndt at male graffiti. En hel dag i Londons kerne kan godt nappe alt ens energi.

Uh nu kommer jeg helt bagud med min blog, der er masser at fortælle så nu skal jeg se om jeg kan følge lidt op.

I torsdags var der koncert med Little Barrie på The 100 Club. Jeg havde faktisk glædet mig, fordi jeg er blevet lidt gladere for musikken efter at have hørt det på arbejdet i forskellige mix og på fuld tryk. Desværre må jeg sige at det ikke var specielt ophidsende, det bedste jeg kan svinge mig op til er at sige at lille bitte Barrie så enorm flink ud. Men aftenen bød på mere. Da koncerten var færdig gik min kæreste og jeg videre med hende der hos PIAS / Wall Of Sound står for licensering og hendes kæreste på bar. De har ikke som os nogle problemer med at finde barer der har sent åben, så vi tog den helt store tur på små snuskede steder og drak en masse på vores vej. Det var virkelig hyggeligt, og det var en god chance for mig at komme til at lære en af mine kollegaer bedre. Vores kærester kom også godt ud af det så vi skal snart ses igen. Jeg behøver vist ikke at sige at fredagen på arbejdet ikke var speciel sjov, men nogen gange må man jo bare betale prisen.

Apropos torsdag, så går det igen løs den 2. på Guanabara, hvor jeg igen skal spille inden koncert med Carla Alexandar (se tidligere posts) Derudover bliver det en hektisk weekend med flere gæster fra torsdag til tirsdag i to hold, jeg glæder mig helt vildt til at se venner derhjemmefra.

Pludselig har jeg fået travlt, jeg er stadig i gang med at lave compilation cd’er men der er hele tiden noget der afbryder mig, hvilket er lidt irriterende. Jeg bruger meget tid på at researche bands for A&R holdet, hvilket ofte er en underholdende opgave da Google jo river en rundt, men det hele starter på Myspace. Jeg er meget forundret over hvilken betydning Myspace har for den del af musikbranchen jeg arbejder i for tiden, mine kollegaer nævner også jævnligt, hvor meget deres arbejdsgang har ændret sig inden for de sidste par år. Personligt troede jeg at MS var et flip der nok ville blive udjævnet med tiden, men nu ser det faktisk ud som om at det kommer til at rykke ved det hele. Snart kan man jo også sælge musik fra sin side, og det får da helt klart også en betydning for musikbranchen. Det vælter ind med links til MS-sider på A&R medarbejdernes e-mail hver dag, sendt af managers, talentspejdere og andre tilknyttede. Til min store overraskelse sad jeg i dag og downloadede numre og researchede på et svensk band, der kun havde 4 venner på deres Myspace og undrede mig virkelig over hvordan de er kommet i søgelyset. Det må jeg lige ha’ spurgt om ved lejlighed.

Englænderne har også været et studie i sig selv i den tid jeg har været herovre, der har været mange ting jeg har undret mig over, f.eks. deres arbejdstider, indstillingen til arbejde og til de mennesker der ikke er så højt på rangstigen, faktisk alle de ting der har med penge at gøre. Men meget blev opklaret i fredags da jeg endelig fik mulighed for at tale med jævnaldrende englændere ude for arbejdstiden. Vi blev inviteret til fest hos praktikant nr. 2 der hedder Nick, han kommer lige fra jurastudiet og arbejder gratis for at komme ind i varmen, han startede et par uger efter mig. Det er åbenbart fuldstændig normalt bare at være i en virksomhed uden egentligt at være ansat.
Nå men Nick bor i et kæmpe hus med to andre i et af de fine kvarterer i London og havde inviteret omkring et par hundrede til festen. Vi blev rigtig godt taget imod og folk ville gerne vide alt muligt og fortalte også gerne om dem selv. Netop pengesnakken gjorde stort indtryk på mig, jeg ved godt at deres offentlige system er meget anderledes end vores, men har egentlig aldrig tænkt over hvad det f.eks. betyder at være nød til at betale for sin uddannelse. Mødte en fyr der fortalte at man ikke går på universitetet hvis ikke ens forældre har råd til at betale ikke kun uddannelsen men også huslejen der jo er helt absurd i London. Vi betaler omkring tre gange så meget i husleje for ca. 35 m2 i London som vi betaler for mine 3 værelser på Nørrebro. Nå men der er meget der pludselig giver mening efter festen med rigmands børnene, der kun har det som os fordi deres forældre har kassen. Det sætter virkelig tingene i perspektiv og jeg føler mig meget privilegeret. Mens jeg har været her har man spurgt til hvorfor jeg ikke arbejder som grafiker men tager endnu en uddannelse, hvor jeg har svaret noget i retning af, at jeg havde lyst til at lave noget andet, lære noget mere, kedede mig lidt, havde brug for udfordringer osv. Efter i fredags fatter jeg slet ikke hvor arrogant det må have lydt, hvis man ikke lige ved at vi i Danmark får smidt uddannelser efter os og endda får penge for at tage dem.

I torsdags mødte jeg årgangen under min egen på Music Management studiet, der var på studietur til London. Desværre havde det ikke været muligt at få en aftale med Wall of Sound, så jeg tog ud og mødte dem i byen. Vi havde en meget hyggelig aften på en bar i Soho hvor vi fik vendt, hvis ikke verdenssituationen, så den elektroniske verdenssituation. Masser af gode idéer og sjove historier kom på bordet og en del fadøl blev skyllet ned. Vi fik også en snak om praktik selvom der er et år til at de skal til det, men det er klart at de allerede er begyndt at overveje muligheder.
Jeg fik først halet kameraet frem da de tre trætteste var gået, så dokumentationen er lidt halv. Niller Wischmann underviser årgangen og er med på studietur for at holde styr på tropperne, ved siden af ham er det Rasmus, Louise og Mads (ham med arme om pigerne - det græske trick) til sidst er det så mig.

Jeg hygger mig rigtig godt på mit praktiksted for tiden, har fået en fantastisk opgave nemlig at sætte en cd sammen med ældre materiale. Den skal sendes til virksomheder der har med synkronisering af musik at gøre, altså dem der sørger for at få musik med i reklamer, film, tv-programmer mm. Det betyder at jeg er gået i gang med at lytte hele PIAS / Wall of Sound’s bagkatalog igennem og vælge numre ud, der vil egne sig til forskellige formål inden for disse medier. Derudover skal jeg lave en cd der skal indeholde nye numre, der vil blive udbudt til andre kompilerings cd’er, så med tiden kommer jeg også igennem alt det nye. Jeg er glad for at have noget at rive i da der ikke har været så meget arbejde til mig de sidste par uger. Jeg har tænkt mig at klamre mig til opgaven og sørge for at være med til det sidste ☺.

Så kom torsdagen hvor jeg havde mit første dj-job i London, ja det er noget tid siden, men vi har haft besøg fra Danmark i weekenden. Det har været en rigtig hyggelig weekend, hvor der ikke har været meget tid til blog-skrivning.
Guanabara er virkelig et flot og ret stort sted. Jeg troede egentlig at jeg skulle spille stille og roligt til spisning, men da jeg kom var der en dj der spillede på fuld drøn så da jeg tog over forsatte jeg lidt i samme spor. Jeg var ikke helt forberedt på at skulle spille så hårdt, men det gik vist ok. Næste gang ved jeg hvad jeg har med at gøre, og vil prøve at starte lidt roligere og varme langsomt op til bandet. Jeg skal spille to gange til, den 2. november og i december.
Carla Alexandar spillede en god koncert og det er skønt som folk herovre bare vil danse.