Her mens jeg har boet i London, er jeg tit blevet spurgt om, hvad der er af dansk musik man kender til i udlandet. Det har været svært at svare på fordi jeg faktisk ikke rigtig ved, hvad der egentlig er kommet igennem nåleøjet ikke kun i England men i resten af verden. Så jeg prøver; Kashmir og får svaret joo det siger mig noget, Mew, mmm ved ikke lige, Junior Senior, ahh ja det er dem der med… hvad er det nu?, Trentemøller, nå gud er han dansk. I desperation ender jeg med at nævne Aqua og jo, jo det kender alle. Respekt for det forretningsmæssige og evnen til at ramme en musikgenre lige i øjet, men musikalsk er jeg ikke specielt stolt af Aqua.
Heldigvis ved jeg at der bliver lavet meget rigtig god musik, for tiden er min ynlingsplade dansk. Det er Owusu & Hannibal der lige har udgivet deres debut på et amerikansk pladeselskab, så de er da kommet uden for landets grænser. Tjek deres Myspace her eller på iTunes her. Den kræver et par gennemlytninger men så er den heller ikke til at slippe igen.
Jeg tror jeg vil lave en linkliste her på min blog til ære for dansk musik jeg synes vi kan være stolte af, så kan vi om ikke andet gå at være stolte sammen her i Danmark.

Til min egen forundring har jeg erfaret at jeg trives godt med høj musik mens jeg arbejder. Det skal så lige siges at mit arbejde for tiden ikke kræver den store hjernekapacitet, hvilke kan være grunden til at det fungerer for mig. Jeg elsker høj musik når jeg er hjemme, og her de sidste par måneder er jeg mildest talt blevet blæst ud i 5 ud af 7 timer om dagen på mit arbejde også. Det er skønt at få lov til at høre musik når man nu arbejder i musikbranchen, og nej det er ikke nogen selvfølge. Er det ikke noget med at musik er godt mens man arbejder, noget med at hjernehalvdele bliver stimuleret og bedre arbejder sammen!? Sikker på at min hjerne bliver forbedret betydeligt, er ikke helt sikker på om det er dobbelt så godt når der kører to numre på een gang.

Jeg har gjort mig en del tanker om hvordan jeg bruger nettet. Meget af min tid går på research både for Wall of Sound og for mig selv. Min bachelor opgave nærmer sig jo også med hastige skridt. Jeg har opdaget en masse blogs, jeg ikke før har set og det slår mig at afsenderen på mange af dem er anonym. Jeg forstår hvorfor på de sider med meget privat indhold, men undrer mig over, hvorfor dem der virkelig har noget på hjertet ikke vil stå ved det. Hvis man har en god blog kan det da kun gavne en både på det arbejdsmæssige og det sociale plan. Det er klart at det kan hæmme ens indlæg at man skal tænke over om ens fremtidige arbejdsgiver kommer til at læse det, men sådan er det jo at lægge ting ud på nettet, Google er nådesløs.
Det kan virke lidt spooky at have information om sig selv flydende rundt i cyberspace, og det kan være lidt af en personlig overvindelse. Jeg oplevede før jeg tog til London at blive genkendt af vild fremmede, fordi de havde set mit billede på Myspace, to gange endda. Det resulterede i at jeg ændrede (start)billede af mig selv, til et hvor jeg var knap så genkendelig. Det var som om, at hele den store fremmede masse af mennesker på internettet kom lidt for tæt på.

Fordi jeg har denne blog, har jeg haft fornøjelsen af at møde en ung musikvidenskabsstudine fra København der lige som mig bor i London for en tid i forbindelse med studiet. Vi sidder meget i den samme situation, har haft mange af de samme oplevelser af englændere, engelsk kultur, engelsk mad osv. Derudover har vi jo også musikken til fælles og er begge meget optaget af kommunikation på internettet. Læs hendes blog her. Jeg håber at der i fremtiden opstår flere nye blog-bekendtskaber af den her slags.

På mit arbejde hos Wall Of Sound sorterer jeg alle de mails der kommer til selskabet uden direkte modtager. Forleden modtog jeg en mail fra en bekymret far, der skrev fordi hans søn gennem Myspace var blevet lovet en pladekontrakt hos Wall Of Sound. Han syntes at det lød lidt for utroligt, så nu ville han lige ha’ det bekræftet. Det viser sig så, at der er en fyr der bruger min chefs navn på en Myspace side hvor han også skriver om sin rolle som chef for Wall of Sound for på den måde at komme i kontakt med håbefulde drenge i rockbands. Jeg vil slet ikke tænke på motivet bag dette cover up og manden har ikke fortjent et link fra min side.

Jeg har snart vænnet mig til at være praktikant nu hvor det snart er slut. Det har været fedt at være hjemmefra, men jeg glæder mig til at komme hjem igen, har endda købt flybilletterne.
Dagligdagen har ikke ændret sig det store her på det sidste, jeg føler stadig ikke at de udnytter min arbejdskraft fuldt ud, hvilket jeg ikke helt forstår. Hvis jeg var arbejdsgiver ville jeg nok forsøge at få mere ud af de ekstra par hænder, det er endda gratis. Jeg har stadig mine sjovere projekter hos selskabet, men de er ikke så højt prioriteret. De kommer tit på hold når andre end mig selv skal ind over, så jeg må vente, tålmodigt. Nå, men nogle dage savner jeg virkelig at have noget at rive i, andre dage er ok.

I endnu et forsøg på at kortlægge den engelske musikbranche tog jeg med en kollega til et arrangement for licenserings-folk, hvor jeg fik hilst på gud og hvermand. Der bliver afholdt tilsvarende ting i Danmark, hvor man mødes og snakker. Selvom branchen herovre er så meget større kender alle alligevel hinanden. Jeg er glad for at møde mennesker fra alle de seje pladeselskaber og glad for at se at de er lige så almindelige som alle os andre. Det var faktisk en rigtig god aften. Når det er sagt så hader jeg folk der puster sig op, spiller smarte og snakker om hvor fede de er. Lige så befriende manglen på janteloven er herovre, lige så anstrengende kan det være.

Mit DJ job på Guanabara gik bedre end første gang, jeg spillede mere roligt til at starte med og satte stille tempoet op, jeg var sat på til at spille både kl. 21 og kl. 01 så det blev en lidt sen aften. Det er stadig et dejligt sted, dog udviklede der sig en desperat og lummer stemning fra et par mænds side, da jeg i slutningen af aftenen var der med min veninde. Men det er vel hvad man kan forvendte, måle ud fra mængden af drinks skyllet ned på det sted en torsdag aften.

Torsdagen blev efterfulgt af en weekend med gæster fra København. Der blev shoppet, spist god mad, drukket øl osv. Vi var også oppe i London Eye som var en hel fantastisk oplevelse og helt klart anbefalelsesværdig. Så gør det!

Fandt lige ud at at man kan lægge sit iMix på bloggen, så det skulle lige prøves.

Det tager præcist en halv time at køre på arbejde i min store røde bus, og jeg bliver køresyg af at læse. På det sidste har jeg tjekket podcasts ud pga. af hele snakken på Musikerens blog, og jeg må sige at det ikke er lykkedes mig at finde mange danske musiker der udnytter mediet fuldt ud, men det kommer nok. Til gengæld er mit behov for underholdning til og fra arbejde dækket for noget tid fordi jeg er stødt på hjemmesiden Paris DJs. Ind på siden, find linket, knald det ind i ITunes eller hvad du ellers bruger, og så har du over 30 x halve timers dj-set af franske djs. Det er Soul, funk, reggae, latin, jazz, electro, disco alt det gode, ren musik - må man virkelig det i Frankrig!? Nå men hvis man foretrækker noget med snak på, så har Gilles Peterson 6 x radioshow hvor han er taget til Brasilien for at interviewe alle de gamle stjerne, den kan også findes på ITunes. Det er så her jeg tager imod gode podcast-råd til min bustur.. nogen?