Archive for December, 2006

Det har været super fedt at komme hjem igen, vi er i Danmark men ikke helt hjemme da vores lejlighed er fremlejet til to raske piger (græske) der først rejser den 1. januar. Indtil da bor vi på min venindes sovesofa. Men det har været noget at et juleræs at komme hjem til og der her ikke været mange ledige øjeblikke. Til gengæld er vi blevet forenet med rugbrød og matadormix og det har været helt forrygende at vælte sig i juleand og flæskesteg.

Jeg har travlt med at gøre mig klar til at tage hjem, vi flyver på onsdag (d. 20. dec) derfor er der ikke så meget tid til at skrive. Men her lige et par vinterbilleder fra London. Ikke fordi der her er særlig koldt og december-agtigt, vi har ikke været under frysepunktet endnu.






Det er jo altid rart at møde danskere i London. I mandags havde jeg en aftale med nogle journaliststuderende fra 7. semester. De laver eksamensopgave om danske musikere og branchefolk der arbejder i London. Jeg blev kontaktede igennem denne blog og vi mødtes til et interview. Det er et rigtig spændende multimedie projekt der bliver tilgængeligt på journalisthøjskolens hjemmeside. Glæder mig til at se hvad de får ud af de musik folk de har talt med herovre. Har lidt stress over hvad der kommer ud af mødet med mig, skægt som en tændt båndoptager kan få en til at miste overblikket over egen talestrøm.

Min praktik er ovre. Det er lidt vemodigt at sige farvel til Wall of Sound. Jeg fik taget afsked med alle mine kollegaer i dag og vi gik nogle stykker ud og spiste frokost. De havde skrevet et fint kort til mig og købt chokolade og champagne og jeg fik takket og bukket. Havde glædet mig en lille smule, fordi nu har jeg et par uger i London før vi tager hjem, jeg har nemlig stadig en masse jeg gerne vil lave, se og fotografere.

Men jeg er tilfreds med mit ophold, selvom det ind imellem har været lidt svært for mig at få nok at lave. Jeg har lært en masse om musikbranchen men også om hvordan man gør ting herovre. Det mest overraskende har nok været det meget tydelige hierarki både i samfundet og på arbejdspladserne. I det lys tror jeg måske, at jeg med min danske måde har overskredet nogle grænser for, hvad man som praktikant kan tillade sig. Men jeg er vant til hjemmefra at forskellige arbejdsområder sagtens kan overlappe hinanden og at inputs er velkomne. Jeg kan sagtens se fordelene ved deres stramme opdeling af opgaverne, specielt hvis man har travlt, men jeg synes faktisk at det bremser kreativiteten en lille smule. Læs mellem linierne, at jeg stadig undre mig over at man ikke har udnyttet min arbejdskraft bedre ☺.

Vi tager hjem den 20. december til det helt store juleræs og jeg glæder mig faktisk lidt, har besluttet mig for at prøve at finde et arbejde jeg kan passe sideløbende med mit studie og min bacheloropgave. Efter at have passet mit job på Wall of Sound i de her måneder har jeg virkelig fået lyst til at komme i gang derhjemme også.

Jeg startede denne blog for at familie, venner og alle andre kunne følge med i mit praktikophold, jeg er blevet rigtig glad for at blogge og har derfor besluttet mig for at forsætte, så kom endelig tilbage, jeg skriver jævnligt.

Hej igen
Jeg er altså stadig stolt af dansk musik, jeg har haft for travlt til at lave min liste over gode danske bands som lovet, men den må altså komme på et tidspunkt i fremtiden.
- Malene